Skip til hoved indholdet Support Support

Bliv en del af Softværket

Som virksomhed og medarbejdere i Softværket har vi en ambition om hele tiden at gøre det bedre. Hos os mødes man af en positiv ånd og en oprigtig interesse og empati fra sine kollegaer. En medarbejder hos os er et helt menneske, der er i balance både jobmæssigt og privat.

Har du kompetencer, som ligger uden for de ledige stillinger, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning på info@softvaerket.dk

Ledige stillinger

Økonomikonsulent søges

QA Lead søges

Overvejer du at blive en del Softværket?

Her har du chancen for at lære vores arbejdsplads og dine måske kommende kolleger bedre at kende.

Mads Thisted, Udvikler

Det er fedt at være med til at skabe noget i et godt fællesskab

Jeg arbejder som udvikler i Softværket – og man kan kort sagt sige, at jeg opfylder ønsker. Jeg indgår i forskellige projekter, hvori vi udvikler nye programmoduler og større tiltag. Derudover udfører jeg også programrettelser og småforbedringer til vores kørende løsninger.

Efterhånden har jeg været ansat i Softværket i 25 år og der er mange grunde til, at jeg er blevet. Særligt arbejdsmiljøet har stor betydning, da vi virkelig har en fed kombination af gode kolleger, et højt fagligt kompetenceniveau og spændende arbejdsopgaver. Samtidig brænder jeg for at udvikle løsninger og skrive kode, så det, at mine kompetencer virkelig kommer i spil, er også med til at motivere mig.

Jeg synes i det hele taget, at det er fedt at være med til at skabe noget og jeg går meget op i at udvikle løsninger, som giver god værdi for brugeren. At de bliver glade for at bruge vores løsninger, er klart noget af det, der motiverer mig mest i mit arbejde.

Det, der virkelig gør Softværket til en god arbejdsplads, er, at der er et godt fællesskab. Vi har en gensidig fleksibilitet mellem arbejdspladsen og medarbejderne og jeg oplever en rigtig god påskønnelse af os medarbejdere. Man får ros for sin indsats og det bliver bemærket, når man har gjort et ekstraordinært stykke arbejde. Samtidig går man også meget op i trivslen på arbejdspladsen og samler hinanden op, så alle er glade i deres arbejde.

Birgitte Hansen, Web- og marketingkonsulent

Vi har en helt fantastisk kultur i Softværket

Jeg har ansvaret for Web- og Marketing og breder mig mere eller mindre ud over hele organisationen, da jeg har mange forskelligartede arbejdsopgaver. Jeg arbejder blandt andet med hjemmesider, support, markedsføring og kommunikation.

En arbejdsdag i Softværket er for mig meget varieret og mine dage er aldrig ens. Det, at jeg ikke kender dagen før den er omme, er absolut med til at gøre en forskel for mig. Det er en stor motivation for mig, at mit arbejde hele tiden forandrer sig, og at jeg samtidig udvikler mig og tilegner mig ny viden.

Drivkraften for mig i mit job er også, at jeg har frihed under ansvar og mulighed for indflydelse i organisationen. I Softværket arbejder vi med Work-life-balance og den fleksibilitet giver mig motivation og overskud i hverdagen.

Jeg er en del af et meget ambitiøst og engageret team i Softværket, og vi ønsker alle at yde den bedste service for vores kunder. Det gennemsyrer hele vores kultur. Vi har nemlig alle en ambition om altid at gøre det bedre og løfter i flok. Det betyder, at man til enhver tid kan få hjælp hos en af sine kolleger.

Da jeg startede hos Softværket for 5 år siden var jeg ikke klar over, hvilken rejse vi skulle på. Jeg har store ambitioner på Softværkets vegne og deler i høj grad visionen om, at vi vil forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative it-løsninger og services. Det er en spændende rejse vi er på, og jeg er utrolig glad for at være med på den.

Charlotte Vork Henrich – IT-konsulent

Jeg kan virkelig mærke, at jeg gør en forskel

Som en del af Softværkets supportteam arbejder jeg med at supportere vores kunder på løsningerne Forsyning|FOF og Forsyning|BI. Samtidig udfører jeg konsulentopgaver i og ude af huset og afholder kurser i Forsyning|FOF.

Det jeg er mest glad for ved mit arbejde er, at man ikke kan forudsige præcis, hvad man skal dagen efter. Ikke to dage er ens, og der er ingen forudsigelighed i arbejdsopgaverne. Den daglige kundekontakt har også stor betydning for mig, og så er sammenholdet i Softværket bare virkelig godt.

I Softværket går vi op i at yde et meget højt serviceniveau for vores kunder, og det er enormt motiverende for mig, at jeg kan mærke, at jeg gør en forskel. I kundekontakten fornemmer vi virkelig, hvor taknemmelige og glade, kunderne er for hjælpen.

For mig er Softværket en god arbejdsplads af flere årsager. Først og fremmest lærer man hele tiden noget nyt og har gode muligheder for at udvikle sig. Begrænsninger sætter man egentlig kun selv. Der er samtidig en helt særlig ånd i virksomheden og et godt teamwork på tværs af alle afdelinger. Man føler sig værdsat både af kollegaer og af ledelsen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min indsats påskønnes, for der bliver altid lagt mærke til den.

Anja Pedersen – IT-konsulent

Som medarbejder planlægger jeg selv min arbejdsdag og har frihed under ansvar

I Softværket arbejder jeg med værksadministration og sidder derfor med det fulde administrationsansvar for tre værker. Derudover sidder jeg i supporten, hvor mit ansvarsområde er finans, som jeg også underviser i på vores kurser.

Det bedste ved mit arbejde er, at jeg selv får lov til at strukturere min hverdag, da mine forskellige opgaver spiller godt sammen. Jeg er virkelig glad for, at mit arbejde altid er varieret og jeg ville nødig undvære nogle af mine arbejdsopgaver.

At jeg selv planlægger min dag og vælger, hvordan og hvornår jeg vil løse mine opgaver, er det, som motiverer mig til at gå på arbejde hver det. Samtidig har jeg gode muligheder for selv at komme med input til, hvad mine arbejdsopgaver er. Der bliver gjort meget i Softværket for at lytte til medarbejdernes input, så derfor kan man virkelig præge sin hverdag på arbejdspladsen.

Softværket er for mig en god arbejdsplads fordi man har frihed under ansvar og super gode kollegaer. Der er et dejligt miljø og et godt sammenhold, hvor der både er plads til sjov, spas og en kæk bemærkning en gang imellem. Det er bare et dejligt sted at være, hvor man som medarbejder føler sig velkommen.

Kulturen i Softværket

Vi har en klar vision om, at vi vil forbedre og udvikle forsyningsbranchen. Derfor er vi opsøgende og interesserer os naturligt for branchen

  • Vi har kunden i centrum i alt, hvad vi foretager os. Vi er hjælpsomme og brænder for at gøre en forskel. Vi gør os hver dag umage for at sikre vores kunder de bedste løsninger samt den mest faglige og servicemindede support.

  • Vi lytter for at forstå og bruger aktivt den nye viden, fx i videreudviklingen af vores løsninger og services. Vi udfordrer og motiverer gerne kunder og hinanden for at gøre det bedre, fx ved udvikling af eksisterende arbejdsgange for opnåelse af bedre kvalitet, højere tilfredshed og en mere effektiv administration.

  • Vi er åbne og ærlige og vores dialog er baseret på tillid og gensidig respekt. Vi vægter et uformelt miljø, hvor vi kan sige tingene, som de er, og vi giver hinanden direkte feedback ud fra et oprigtigt ønske om at ville udvikle potentialet i vores kollegaer.

  • Hos os mødes man af en positiv ånd og en oprigtig interesse og empati fra sine kollegaer. En medarbejder hos os er et helt menneske, der er i balance både jobmæssigt og privat.

  • Vores motto er, at vi løfter i flok. Vi tager alle ansvar for fællesskabet ved at tage ansvar for egne opgaver og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og teams. Det betyder, at i en dialog med en medarbejder hos os, kan alle være trygge ved, at der står et helt team bag.

  • Vi har en dagligdag med stor frihed og opbakning til at tage ansvar, da vi er overbeviste om, at det giver den størst mulige handlekraft hos den enkelte. Det skaber glade kollegaer, som tager initiativ, udviser engagement og kvitterer med den bedste service til kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

Som virksomhed og medarbejdere i Softværket har vi en ambition om hele tiden at gøre det bedre.

Følg med

Merkurvej 7
6000 Kolding
CVR: 26 22 40 20
EAN: 5790 001266011

Telefon: 7632 1250
info@softvaerket.dk

Links