Skip til hoved indholdet Support Support

Ølgod Tekniske Værker

Registrerer, deler og udnytter data om deres mest værdifulde aktiver: ledningsnettet i jorden.

Forsyning|GIS Desktop har gjort det muligt for Ølgod Tekniske Værker at registrere, dele og udnytte data om deres mest værdifulde aktiver: ledningsnettet i jorden. Og det betyder praktisk talt alt for forsyningen

"80 procent af vores værdier ligger i jorden i form af ledninger. Og data om dem skal dokumenteres og være delbare."

Sådan lyder en af årsagerne til, at Ølgod Tekniske Værker ifølge driftsleder Henrik Jessen har valgt Softværkets løsning til ledningsregistrering, Forsyning|GIS.

Han fortæller nemlig, at det praktisk talt betyder alt for forsyningen, at man kan dele sine ledningsdata:

"Det er den eneste måde, vi kan dele viden om vores distributionssystemer blandt vores medarbejdere på. Den viden, medarbejderen i marken har, er kun i hovedet på ham. Hvis det ikke registreres i detaljer, kan det ikke deles – og den deling er enormt vigtig, hvis dataene skal bruges af andre", forklarer han.

Vi eliminerer usikkerheden i vores ledningsdata ved at tegne det hele selv. Det giver en kortere kommunikationsvej mellem dem, der udfører arbejdet, og dem, der tegner.

Henrik Jessen, Driftsleder i Ølgod Tekniske Værker

Desktop var det oplagte valg

Ølgod Tekniske Værker er et driftsselskab, som både administrerer byens fjernvarmeselskab og vandværk. Og lidt usædvanligt står man selv for alt ledningsarbejdet til både vand og fjernvarme. Netop derfor var det helt naturligt at vælge Desktop-udgaven af Forsyning|GIS, som har det mest omfattende udvalg af funktioner.

"Vi har valgt Desktop, fordi vi har så mange aktiviteter. Vi ønsker at tegne vores ledningsnet selv, og vi tror på, at dynamikken i vores organisation har brug for det. Når vi selv udfører alt vores ledningsarbejde, betyder det også, at kvaliteten af vores dokumentation bliver langt højere", forklarer Henrik Jessen.

Vedligeholder data på mange hundrede kilometer fjernvarme- og vandledninger

Ølgod Tekniske Værker har mere end rigeligt med ledninger at holde styr på – og det er blandt andet det, som gør GIS Desktop til et uvurderligt værktøj for dem.

Med mere end 1.680 fjernvarmebrugere og over 2.065 vandforbrugere, administrerer de samlet set 335 kilometer forsyningsledninger. Heraf er de 55 kilometer fjernvarmeledninger, mens de sidste 280 kilometer er vandledninger. De er fordelt ud på Ølgod Vandværk og en række mindre vandværker, som Ølgod Tekniske Værker også administrerer.

WEBGIS giver nem adgang til ledningsnettet

Henrik Jessen er desuden glad for, at der er adgang til hele det indtegnede ledningsnet gennem WEBGIS, som følger med, når man vælger Desktop-versionen. Det gør nemlig, at forsyningen eller dens samarbejdspartnere kan tilgå ledningsnettet fra både mobil, tablet og computer.

"Det er helt klart en anden måde at arbejde på – og vores entreprenører har også ledningsnettet med, når de kører ud. Vi er langt mere opdaterede, fordi det er realtidsværdier, man kigger på – før havde man jo papirskort med i bilerne, og de duede kun den dag, de blev trykt. To dage senere var de sådan set allerede forældet", siger Henrik Jessen.

"Den måde at arbejde på, kan man ikke overskue i dag. Ledningsnettet er for omfattende, og man kan ikke vente en uges tid på, at vi finder ud af, hvor ledningen helt præcist ligger. I dag har man brug for svaret, nærmest før man har spurgt. Med WEBGIS ved man præcis, hvor man kan finde det. Og man får det med det samme", supplerer Henning Holm Madsen.

Følg med

Merkurvej 7
6000 Kolding
CVR: 26 22 40 20
EAN: 5790 001266011

Telefon: 7632 1250
info@softvaerket.dk

Links