Skip til hoved indholdet Support Support

Registrer målerskifte digitalt gennem E|Forsyning

Med nye krav til forsyninger om at alle målere skal være fjernaflæselige pr. 1. januar 2027, og at der skal leveres forbrugsoplysninger mindst hver måned fra 2022, skal der udskiftes en del målere i forsyningsbranchen.

Softværket ønsker at støtte branchen bedst muligt i det arbejde, det er at skifte så mange målere. Med E|Forsyning har du derfor muligheden for at registrere et målerskifte digitalt i en let og enkel proces.

Blyanten er elimineret fra målerskiftet

Et af de værker, som allerede har nydt godt af de mange fordele ved digital målerskifteregistrering, er Hadsund Fjernvarme. Direktør Bo Holt Andreassen er mildest talt begejstret for funktionen:

”Digital registrering af vores målerskifter giver os den kæmpe fordel, at vi kun skal røre ved målerskiftet en gang. Det betyder, at risikoen for menneskelige fejl som fejltastning, fejlfortolkning og fejlregistrering minimeres. Vi har kort sagt elimineret blyanten fra målerskiftet, og det giver os en langt højere datasikkerhed.”

En lettet arbejdsgang

Arbejdsgangen er blevet lettet meget, da Hadsund Fjernvarme nu har en VVS-mand til at foretage og registrere målerskifte. Dataen for den nye måler hentes derefter over og registreres i Forsyning|FOF:

”Når vores selvkørende VVS-mand kommer frem til et målerskifte, har han alle informationer om installationen på sin tablet og skal bare dobbelttjekke informationerne om den gamle måler, inden han noterer den nyes ned. Han tager et billede af den gamle og nye måler direkte i E|Forsyning, så vi nemt kan hjælpe en forbruger til at aflæse deres nye måler og har dokumentation for, hvad den gamle måler stod på. VVS-manden bliver samtidig guidet igennem registrering af anlæggets komponenter via en række spørgsmål, han skal besvare i E|Forsyning. Vi får dermed helt gratis indsamlet vigtige informationer om forbrugerens varmeinstallation, som er nyttige, når vi skal hjælpe forbrugeren i telefonen.”

Digital registrering hjælper med at opfylde nye krav til målere Bo mener også, at den digitale registrering af målerskifte hjælper forsyningen med at opfylde de nye krav til målere:

”Vi har valgt at skifte vores 2.000 fjernaflæselige målere ud med døgnaflæselige, så vi har langt mere præcise forbrugsoplysninger. Derfor er vi klar, når kravet om at sende forbrugsoplysninger ud til forbrugere hver måned træder i kraft i 2022. I stedet for at vi skal køre ud og indhente oplysningerne hver måned, bliver de sendt direkte ind til vores forsyning hver dag."

Den digitale registrering hjælper os, fordi vi nu har en langt mere overskuelig opgave med at skulle udskifte alle vores målere. På forsyningen skal vi bare trykke på en enkelt knap og derfor belaster det ikke vores interne ressourcer. Systemet kører så automatisk, at jeg ikke har haft noget at gøre med det, siden vi opsatte det. Det siger jo noget om, at det virker.

Bo Holt Andreassen, Direktør i Hadsund Fjernvarme

Følg med

Merkurvej 7
6000 Kolding
CVR: 26 22 40 20
EAN: 5790 001266011

Telefon: 7632 1250
info@softvaerket.dk

Links