Lars Lilleør fejrer jubilæum: 25 år med fuld fokus på at skabe værdi for kunderne
Ambitionen om at skabe løsninger, der giver værdi i kundernes hverdag sammen med de fantastiske kollegaer og gode udviklingsmuligheder har gjort, at Lars Lilleør nu kan fejre sit 25-års jubilæum i Softværket.

Gennem sine 25 år i Softværket har Lars Lilleør haft en finger med i spillet i lidt af hvert.
Først som konsulent- og supporter, senere som afdelingsleder og kvalitetsansvarlig – og i dag som produktansvarlig for vores løsning, Forsyning|FOF og E|Forsyning.
Han har haft mange spændende udfordringer og forskelligartede opgaver gennem tiden, fortæller han. Og det er lige præcis en af grundene til, at han er blevet hængende, lige siden han trådte ind ad døren for første gang i 1999.
- Det er jo mange år. Men tiden flyver, når man har det sjovt og har nogle spændende opgaver. For mig skal det netop gerne være sjovt at gå på arbejde, siger han.
Og så er Softværket bare en fed arbejdsplads med stor frihed under ansvar og nogle fantastiske kollegaer. Vi har nogle gode værdier og en god kultur, hvor vi altid hjælper hinanden med et smil, uanset hvor travlt vi har. Vi står virkelig sammen om at løse opgaverne i fællesskab.
Lars Lilleør, Produktansvarlig ved SoftværketVil skabe løsninger, der letter hverdagen
For Lars har det altid været ambitionen at skabe nogle gode løsninger, som gør forsyningernes hverdag lettere rent administrativt, fortæller han.
Sådan har det været igennem hans tid i vores konsulent- og supportafdeling, hvor han som afdelingsleder blandt andet var med til at starte værksadministrationen op, som mange forsyninger stadig har stor glæde af.
Og sådan er det i dag, hvor han som produktansvarlig er med til at sætte retningen for vores udvikling af særligt Forsyning|FOF i skyen.
- Det er en spændende opgave, som berører både os og vores brugere. For mig er samspillet mellem vores support, brugere og brugergrupper vigtigt for, at vi får udviklet de bedst mulige løsninger, siger han og tilføjer:
- Jeg har en meget pragmatisk tilgang til tingene. Hvordan kan vi skabe værdi i hverdagen og forenkle arbejdsgangene hos brugerne med vores løsninger? Det har jeg sådan set brændt for og haft fokus på, siden jeg startede.
Græsset var ikke grønnere
De 25 år i Softværket er en sandhed med en lille modifikation.
Lars var nemlig lige væk i 3 måneder for at søge nye udfordringer et andet sted. Men græsset var ikke grønnere, som han siger – så han fandt hurtigt tilbage til Softværket igen, da muligheden bød sig.
- Den greb jeg med det samme, fordi det for mig var helt naturligt at komme tilbage til en fantastiske arbejdsplads med gode kollegaer og spændende udfordringer – alt det, jeg havde været glad for gennem de første mange år i Softværket. Og det er jeg stadig, siger han.
Har nydt at være en del af branchens udvikling
Siden Lars startede, er der mildest talt sket lidt i udviklingen af både forsyningsbranchen og Softværket som organisation. En udvikling, han har nydt at være med til.
Branchen er jo blevet langt mere digitaliseret – og sideløbende er der kommet flere krav til forsyningerne.
- Det er jo blandt andet dem, vi hjælper forsyningerne med at indfri ved at automatisere og digitalisere rutinerne, så de kan have fokus på noget mere værdifuldt for deres forsyning, siger han og fortsætter:
Den opgave er vi vokset med i Softværket. Det har været medvirkende til, at vi er gået fra en lille til en større organisation. Men jeg oplever, at vi har formået at holde fast i værdierne og kulturen undervejs. Det er stærkt, og det viser, at det er indgroet i vores arbejdsplads i de personer, vi ansætter. De er med til at få kulturen og værdierne ført videre. Derfor oplever jeg også, at vi har bevaret de ting, der gør Softværket unikt.
Lars Lilleør, Produktansvarlig ved Softværket